-
1 tro
I substantiv1. tro, formodningVi tror, at dette projekt vil lykkes
2. stærk tro, overbevisningFinns det fortfarande en stark tro på auktoriteter i vårt samhälle?
Eksisterer der stadigvæk en stærk tro på autoriteter i vores samfund?
3. religiøs troLeva i tron att...
Leve i den tro at, tro at...
Det är min tro att..., enligt min tro...
II verbumJeg tror at...
1. tro, mene, antage, formodeM. mener, at hun vil bestå sin skriftlige eksamen i næste uge
2. tro, være sikker på at noget er sandtEleven påstod, at hun var syg hele sidste uge, og læreren troede på hende
Varför tror du inte på Gud?
Hvorfor tror du ikke på Gud?
Det tror jag det!
Det forbavser mig ikke!
Det tror jag vad jag vill om!
Det tror jeg slet ikke!
-
2 tro
I substantiv1. tro, formodningVi tror, at dette projekt vil lykkes2. stærk tro, overbevisningFinns det fortfarande en stark tro på auktoriteter i vårt samhälle?
Eksisterer der stadigvæk en stærk tro på autoriteter i vores samfund?3. religiøs troSærlige udtryk:Leva i tron att...
Leve i den tro at, tro at...Det är min tro att..., enligt min tro...
Jeg tror at...II verbum1. tro, mene, antage, formodeM. mener, at hun vil bestå sin skriftlige eksamen i næste uge2. tro, være sikker på at noget er sandtEleven påstod, at hun var syg hele sidste uge, og læreren troede på hendeVarför tror du inte på Gud?
Hvorfor tror du ikke på Gud?Særlige udtryk:Det tror jag det!
Det forbavser mig ikke!Det tror jag vad jag vill om!
Det tror jeg slet ikke! -
3 tro på
verbum1. tro/stole på nogen, mene at nogen siger noget rigtigt/sandtOm man får tro vad hon säger!
Hvis man kan stole på hvad hun siger!
Vi tror på det svenska landslaget (vi tror det svenska landslaget om att kunna klara det)
3. tro på Gud (eller lign.)Tro på Djävulen, tro på Jesus, tro på reinkarnation, tro på spöken
Tro på Djævelen, tro på J., tro på reinkarnationen, tro på spøgelser
Nu tør lægerne tro, at hjertemedicinen kan bruges på nye måder
-
4 tro på
verbum1. tro/stole på nogen, mene at nogen siger noget rigtigt/sandtOm man får tro vad hon säger!
Hvis man kan stole på hvad hun siger!Vi tror på det svenska landslaget (vi tror det svenska landslaget om att kunna klara det)
3. tro på Gud (eller lign.)Tro på Djävulen, tro på Jesus, tro på reinkarnation, tro på spöken
Tro på Djævelen, tro på J., tro på reinkarnationen, tro på spøgelserNu tør lægerne tro, at hjertemedicinen kan bruges på nye måder -
5 ord
substantiv1. ord (grammatik, sproglige kategorier, ordbøger, om sproget m.m.)Ord, der glider, er ord der har fået en ny betydning, eller er ved at glide ud af sprogetFør man var klar over det, var forestillingen pludselig forbi2. sammenhængende sprogligt udtryk (grammatik, sproglige kategorier, ordbøger, om sproget m.m.)Nilsson, som har begärt ordet, tar till orda för att delta i debatten om firmans ekonomi
N., der har bedt om ordet, deltager i debatten om firmaets økonomi3. ordholdenhedElisabet har gett sitt ord på att betala oss pengarna, och hon håller det säkert
E. har givet sit ord på at betale os pengene, og hun holder sikkert hvad hun har lovet4. ord(et) ved forhandlinger, diskussioner og lign.Vi har alla lagt ett gott ord för Kristin, som gärna vill ha jobbet
Vi har alle lagt et godt ord ind for K., som gerne vil ha' stillingen, vi har anbefalet hendeSammensatte udtryk:räkneord; skällsord; svärord
talord; skældsord; bandeordSærlige udtryk:Lægge et godt ord ind for én, hjælpe nogen ved at tale pænt om hende/ham/dem, være fortaler forHjælpe nogen med at sige det som man tror, at hun/han vil sigeTro at nogen mener, hvad hun/han sigerDiskutere, skændesTabuiserede ord, ord for seksuelle foreteelserTomme ord, ord uden indholdStor i orden, liten på jorden
Selvsikker, men i virkeligheden uduelig -
6 hopp
substantiv1. håb, forhåbningTro, hopp och kärlek - tre goda ting
Tro, håb og kærlighed - tre gode ting2. om person/ting/andet som er genstand for andres forventning om god præstation/succes3. hop, (ud)spring (sport, spil og leg)Längdhopp, tresteg, höjdhopp och stavhopp är sportsgrenar
Længdespring, trespring, højdespring og stangspring er sportsgrene5. bruges i overført betydning (fx om forskel, afstand)Sammensatte udtryk:backhopp; huvudhopp; svikthopp
skihop; hovedspring; udspring fra vippeSærlige udtryk:Ikke være sikker, men må bare håbe, at alt vil gå godtSätta sitt hopp till någon/något
Hoppet står till någon/något
Man håber at nogen/noget vil sørge for at det hele vil gå godt -
7 öra
substantiv1. øre (anatomi m.m.)Når barnet har ondt i øret skal man hæve hovedenden af sengen et godt stykkeLåt bli att peta dig i öronen - risken finns att örat skadas!
Lad vær' med at pille dig i ørene - du risikerer at skade øret (ørene)!Nu måste ni hålla öronen öppna!
Nu skal I lytte opmærksomt!3. øre, hank, håndtagSammensatte udtryk:hundöra; mänskoöra; ytteröra
æseløre; menneskeøre; ydre øreSærlige udtryk:Ha någons öra, låna sitt öra till någon
Være interesseret i hvad nogen siger og mener, gerne lytte til nogenIrettesætte nogen, skælde nogen ud for noget dumt vedkommende har gjortVære lutter øre, høre opmærksomt og interesseret efterVende det døve øre til, lade som om man ikke hører eller forstårIkke (kunne, ville) tro sine egne ørerTrække sig ud af noget (fordi man aner uråd), blive forsigtigBlive hed om ørerne, blive sat i en besværlig situationIkke være tør bag ørerne (endnu), være ung og uerfarenNoget går ind ad det ene øre og ud ad det andet, noget har ingen effekt (bliver hurtigt glemt igen) -
8 lura
verbumNelly mejlade att hon var sjuk och inte kunde komma, men oss lurade hon inte
N. sendte en mail om at hun var syg og ikke kunne komme, men det troede vi ikke på
2. få nogen til at gøre noget som er godt for en selv men dårligt for andre, snyde nogen/lokke nogen til noget3. stå på lur og lign. (hverdagssprog/slang)4. spekulere på noget (hverdagssprog/slang)Vi lurar på att lära oss att knyppla, vi har ärvt en knyppeldyna
Vi spekulerer på at lære os at kniple, vi har arvet et kniplebræt
5. sove, blunde (hverdagssprog/slang)M. blundede lidt
frånlurad; grundlurad; lättlurad
franarret; grundigt narret; let at snøre
Lura någon på pengar, lura av någon pengar
Franarre penge fra nogen, snyde nogen for penge
Få en lang næse, blive skuffet (snydt)
-
9 lura
verbumNelly mejlade att hon var sjuk och inte kunde komma, men oss lurade hon inte
N. sendte en mail om at hun var syg og ikke kunne komme, men det troede vi ikke på2. få nogen til at gøre noget som er godt for en selv men dårligt for andre, snyde nogen/lokke nogen til noget3. stå på lur og lign. (hverdagssprog/slang)4. spekulere på noget (hverdagssprog/slang)Vi lurar på att lära oss att knyppla, vi har ärvt en knyppeldyna
Vi spekulerer på at lære os at kniple, vi har arvet et kniplebræt5. sove, blunde (hverdagssprog/slang)M. blundede lidtSammensatte udtryk:frånlurad; grundlurad; lättlurad
franarret; grundigt narret; let at snøreSærlige udtryk:Lura någon på pengar, lura av någon pengar
Franarre penge fra nogen, snyde nogen for pengeFå en lang næse, blive skuffet (snydt) -
10 öra
substantiv1. øreNår barnet har ondt i øret skal man hæve hovedenden af sengen et godt stykke
hundöra; språköra; ytteröra
æseløre; sprogøre; ydre øre
Være lutter øre, høre opmærksomt og interesseret efter
Vende det døve øre til, lade som om man ikke hører eller forstår
Ikke (kunne, ville) tro sine egne ører
Blive hed om ørerne, blive flov
Ikke være tør bag ørerne (endnu), være ung og uerfaren
См. также в других словарях:
§ 49. Komma eller ikke komma — (1) HOVEDREGEL: FAST SLUTKOMMA, VALGFRIT STARTKOMMA Der skal normalt altid sættes slutkomma efter en ledsætning (se dog punkt 2.b og punkt 6 nedenfor), hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man også vil sætte startkomma foran ledsætningen… … Dansk ordbog
Auge — 1. Ab Auge, ab Herz. (Luzern.) 2. Als das aug erfüllet, so ist dem bauch genug gethan. – Henisch, 152. 3. An den Augen sieht man, was einer ist und was er kann. 4. An den augen tevblein vnd in den hertzen tevflein. – Trymberg, Renner, um das Jahr … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
